Invitation til medlemskab til Regelbau 411

Ideen til Regelbau 411 startede i maj 2017. Tre mænd mødtes i en kiosk og kommer i snak omkring et udstillingssted i Oddesund Nord i et bunkerkompleks.

Ideerne sprang fra højre til venstre, ud og ind. Begejstringen var stor. Ideerne aktiverede de tres netværk og og derefter gik man igang med at tømme bunkeren med navnet Regelbau 411 (en typebetegnelse for en tysk typehusbunker).

Det første bestyrelsesmøde blev etableret, hvor netværket blev inviteret ind. Dette møde resulterede i, at man bestemmer, at man vil lave et udstillingsted med fokus på lyd, lys og video på højt internationalt niveau.

Vision

Det blev hurtigt klart at det er nødvendigt at have en kunstfaglig kurator tilknyttet projektet. Begrundelsen er, at niveauet skal være højt for at gøre stedet synligt i hele Danmark og verden. På den måde kan man etablere Struer Kommunes kunsthal indenfor de tre kunstarter. Det er ligeledes en del af visionen at etablere et Artist in Residence ophold i nærområdet.

Opbakningen fra Struer Kommune har været fantastisk, idet hele ideen for stedet falder ind i Struer Kommunes vision om “Lydens by” og at brede visionen om Lydens by ud i hele kommunen.

Har du lyst til at være en del af visionen, så bliv medlem af foreningen Regelbau 411.

Udfyld skemaet herunder, indbetalt det årlige kontingent på 100,- kr. til reg. 7500 og konto 7024054 og send det til os. Når du er medlem modtager du et nyhedsbrev fra os og bliver inviteret til ferniseringer og specielle arrangementer.