Mikkel Elming

Lederen af Regelbau 411 er den unge aarhusianske kunsthistoriker og kurator Mikkel Elming.

”Bunkerne på Thyholm er et helt unikt sted for udstillinger af lyd-, lys- og videokunst, og de er som skabt til Alex Mørchs fantastiske maskiner,” siger Mikkel Elming om den kommende udstilling med lydkunstneren Alex Mørch, som åbner d. 1. juli kl. 14.00 2018.

Mikkel Elming har stået i spidsen for flere større projekter i kraft af sin rolle som stifter og formand for Foreningen for Samtidskunst. Han har arrangeret nyskabende udstillinger i hele landet og blandt andet skabt projekter på ARoS og Statens Museum for Kunst. 

”Jeg glæder mig til at lære Thyholm og Nordvestjylland endnu bedre at kende. Vi har arbejdet på projektet siden sidste efterår, og jeg er forelsket i bunkerne, naturen og hele området. Det er en klar vision for mig, at Regelbau 411 skal være med til at skabe lokal kulturudvikling og samarbejde. Derfor er det også vigtigt for mig, at vi skal tale om kunsten på en måde, som folk kan forstå. Vi glæder os til at åbne en kunsthal som forhåbentlig bliver til stor glæde for området. Projektet er lavet på initiativ fra lokale ildsjæle, og vi vil arbejde for at blive en værdifuld aktør for dansk og nordvestjysk kulturliv,” fortæller Mikkel Elming.

Hvis du vil vide mere om Mikkel Elmings arbejde, så kan du tage et kig her:

facebook.com/mikkelelming
instagram.com/mikkelelming
foreningenforsamtidskunst.dk
aarhusartspace.com
facebook.com/foreningenforsamtidskunst
instagram.com/foreningenforsamtidskunst